Retorik og faglig formidling

 

To-dages kursus i retorik og faglig formidling

Som fagperson, forsker eller specialist arbejder du til daglig i et miljø, hvor dit fagsprog og den faglige kompleksitet bliver forstået. Men når du skal formidle din viden til andre målgrupper, kræver det en særlig evne at skabe klarhed, relevans og gennemslagskraft.

Dette kursus er designet til at styrke deltagernes kompetencer som oplægsholdere, talere og formidlere af faglig viden – uden at gå på kompromis med den faglige tyngde.

Kurset kombinerer teoretiske oplæg med praksisnære øvelser, dialog og intensiv færdighedstræning. Deltagerne arbejder ud fra deres eget fagområde, og alle modtager individuel coaching på deres oplæg. Undervisningen foregår i en tillidsfuld og professionel ramme med plads til både udvikling, refleksion og humor.

Underviser

Kurset ledes af Allan Larsen – retoriker, skuespiller og executive coach.
Allan træner bl.a. forskere fra Niels Bohr Instituttet, Rigshospitalet og VIVE samt topledere fra Danfoss og Mærsk. Med over 20 års erfaring som underviser og rådgiver kombinerer han retorisk ekspertise, performance-teknikker og dyb indsigt i personlig formidling.

På kurset lærer du at:

▪ levere fængende oplæg med høj faglighed, autoritet og troværdighed
▪ omsætte komplekst stof til klare og stærke oplæg og taler
▪ bruge scenen strategisk og skabe naturlig kontakt til publikum
▪ lade kropssprog og stemme styrke dine budskaber og dit nærvær
▪ arbejde bevidst med gennemslagskraft og personlig autoritet

 

Jeg vil gerne høre nærmere

Du er velkommen til at sende mig en sms på 50 36 11 11, eller udfylde kontaktformularen.

Så ringer jeg dig op, så snart jeg kan.

 
 
 

Executive coaching

Allan Larsens fremragende analytiske sans, menneskekundskaber og helt åbenlyse kommunikative talent gør ham til en fantastisk rådgiver.

— Minister, MF (anonymiseret)

Flere referencer